Afdelingsleder til specialafdeling, Assens Dagtilbud og Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du sætte en tydelig retning og samtidig være åben og nysgerrig på andre? Kan du balancere mellem strategisk ledelse og tæt på sparring? Og vil du være en del af et kompetent lederteam på en skole med mange spændende opgaver i en kompleks organisation? 

Så synes vi, du skal læse videre, da Kridthuset - vores specialafdeling søger en afdelingsleder med opstart den 1. oktober 2023. 

Hvem er vi?
Kridthuset rummer to af Mariagerfjord Kommunes tilbud til børn med særlige behov: En TF-afdeling (Tilknytnings-Forstyrrelser) og en AKT-afdeling (Adfærd, Kontakt og Trivselsudfordringer). Afdelingen har i alt 60 elever og 30 ansatte. Eleverne visiteres via PPR.

Kridthuset er en del af Assens Dagtilbud og Skole, som er en almen skole med 0.-9.kl samt tilknyttet dagtilbud og særligt dagtilbud. Assens Dagtilbud og Skole er beliggende i naturskønne omgivelser med skov og fjord inden for rækkevide, hvilket jævnligt inddrages i børn og elevers læring og trivsel. Assens Dagtilbud og Skole er kendetegnet ved stor åbenhed og tæt samarbejde med engagerede forældre og lokalsamfund. 

Du bliver en del af et ledelsesteam på fire -  en skoleleder, en afdelingsleder for almen, en pædagogisk leder af dagtilbud og dig. Sammen med ledelsesteamet vil du skulle deltage i den videre udvikling af Assens Dagtilbud og Skole samt Mariagerfjord Kommunes samlede skolevæsen. 

Hvad kan vi tilbyde:
- Et arbejdsfællesskab med et højt specialpædagogisk fagligt niveau, der er højt til loftet, og vi har glimt i øjet. 
- Et samlet personale, der brænder for opgaven, ser muligheder, er fleksible og som gerne vil videreudvikle i samarbejde med en kompetent leder.
- Et nyetableret stærkt lederteam, der samarbejder om de komplekse opgaver, som Assens Dagtilbud og Skole rummer. 
-En kommune, hvor der er et kompetent specialpædagogisk ledernetværk, som i samarbejde med PPR videreudvikler de specialpædagogisktilbud i kommunen. 

Vi søger en afdelingsleder, der kan balancere mellem:
- Det at sætte en tydelig retning og samtidig vise både åbenhed og nysgerrighed på andre synsvinkler. 
- At udvise tillidsfuld ledelse og samtidig have modet samt viljen til at udfordrere eksisterende praksis. 
- Det at se andre indefra samt sig selv udefra. 
- At stille sig spørgende og lyttende og samtidig kunne træffe beslutninger
- At udøve strategiske ledelse og praksisnære sparring


Vi forestiller os, at du: 
- Har teoretisk viden og praksiserfaring fra specialområdet
- Har ledelseserfaring
- Er inspirerende og motiverende, åben og nysgerrig
- Er generøs, anerkendende, omsorgsfuld og imødekommende over for elever, forældre, kolleger samt samarbejdspartnere
- Er synlig og tæt på daglig praksis
- Kan lede den faglige udvikling med relevante værktøjer ift. didaktik, trivselsudvikling samt specialpædagogik 
- Har stærke kommunikative evner både i skrift og tale.
- Enten har en lederuddannelse, er i gang med en eller har lyst til at starte på en.

Yderligere informationer:
Vi opfordrer til, at alle interesserede kontakter os for at aftale besøg i enten juni eller august.
Ring gerne til skolens kontor på tlf. 97114400.

Ansøgningsfristen er d. 16. august 2023

Første samtalerunde finder sted d. 22. august, og 2. samtale holder vi d. 28. august. Som led i ansættelsesrunden bliver der udarbejdet en personprofil mellem første og anden runde. Tilbagemelding på personprofilen bliver d. 25. august.

Vi indhenter reference efter nærmere aftale inden endelig aftale om ansættelse.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Mariagerfjord Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Mariagerfjord Kommune, Skolegade 5, Assens, 9550 Mariager

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://mariagerfjord.career.emply.com/ad/afdelingsleder-til-specialafdeling-assens-dagtilbud-og-skole/te1fzi/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5856500

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet