BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Aflastningsperson eller -familie søges!
Vi søger en pålidelig og omsorgsfuld person eller familie, som har tid, lyst og overskud til at være sammen med vores søn på 7 år en weekend om måneden fra lørdag til søndag og derudover ca. 6 timer om måneden efter aftale og behov. Aflastningen vil finde sted i dit/jeres hjem.
Om Konrad:
Konrad er en dejlig dreng, der elsker gaming, især Mario Maker 2, hvor han selv kan lave banerne. Når han leger, kan han også få alt til at blive en bane, man skal gennemføre, og han vil meget gerne styre slagets gang. Han er desuden glad for dans og musik, labyrinter og trampoliner.
Konrad er en normaltbegavet dreng med autisme (han skal desuden udredes for ADHD). Derudover lider han af en del angst, der gør, at han ikke vil være alene på noget tidspunkt. Han går i specialklasse i Arden i K-klasserne.
Konrad bor med sin mor og far i hus i Hobro. Udover Konrad har vi også Johanna på 10 år, der trænger til noget samvær med sin mor og far uden indblanding fra lillebror.
Om jobbet:
Vi søger en tålmodig aflaster, der kan bevare roen, også når Konrad bliver urimelig. Du/I skal kunne forstå engelsk, da Konrad taler en del engelsk og blander ofte dansk og engelsk sammen. Konrad har brug for en-til-en opmærksomhed det meste af tiden, så det er ikke hensigtsmæssigt, at der er mindre hjemmeboende børn.
Ansøgningen kan sendes til katrinebendix@gmail.com. Hvis der er yderligere spørgsmål, kan du kontakte Katrine Keller på telefonnummer 28979296.
Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt – vi ansætter løbende, så derfor deaktiveres dette opslag, når den rette er fundet.
Du vil i første omgang blive kontaktet af os, og vi vil mødes til en samtale. Såfremt vi ønsker at ansætte lige netop dig, vil du efterfølgende blive kontaktet af vores socialrådgiver, idet du skal godkendes til opgaven. Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest. Arbejdsgiver er Mariagerfjord Kommune og lønnen aftales med vores socialrådgiver
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Mariagerfjord Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Mariagerfjord Kommune, Fjordgade 5, 9550 Mariager
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://mariagerfjord.career.emply.com/ad/aflastningsperson-eller-familie/6ykztr/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844436