Bliv afdelingsleder hos Højbo og led med udvikling og nærvær

dato

Højbo søger en nærværende og tydelig afdelingsleder, der kan skabe retning, trivsel og høj kvalitet i indsatsen. Du bliver en del af et engageret lederteam og får mulighed for at sætte dit præg på både afdelingen og det samlede tilbudsområde.

Om dig:

Du har en relevant uddannelse inden for området, gerne pædagog eller socialrådgiver og er grundlæggende klædt på til jobbet. Du besidder gerne erfaring fra lignende job eller har lederpotentiale, vi kan bygge videre på. Du har en stærk lyst til ledelse, som omfatter både udviklings- og driftsopgaver. Du er handlekraftig og har evnen til at prioritere opgaver effektivt. Samarbejde er dit naturlige udgangspunkt for at løse opgaver, og du kan kommunikere tydeligt og motivere andre til at følge dig.

Personaleledelse:

  • At sikre følgeskab og være sparringspartner for medarbejderne
  • Det daglige arbejde med trivsel og arbejdsmiljø
  • Arbejdstilrettelæggelse i afdelingen ud fra gældende principper
  • Medarbejderudvikling og udmøntning af kompetenceudviklingsplan
Faglig ledelse:

  • At medarbejdernes opgavevaretagelse er i overensstemmelse med gældende love, regler, afgørelser, påbud og retningslinjer
  • At udvikle og varetage indsatsen i forhold til det enkelte borgerforløb i overensstemmelse med tilbuddets faglige tilgange og metoder
  • At understøtte samarbejdet med og om borgeren samt sikre den rette indsats i overensstemmelse med kommunernes bestillinger
  • At sikre de rette faglige kompetencer i afdelingen via rekruttering og løbende kvalificering
  • At understøtte og varetage det daglige samarbejde med pårørende og værger
Administrativ driftsledelse:

  • At medarbejderne arbejder efter gældende love og regler
  • Ressourceforbrug inden for den tildelte økonomiske ramme
  • At de administrative arbejdsgange i afdelingen fungerer i praksis
Strategisk:

  • At omsætte og implementere vedtagne strategier, mål, mission og vision til mål og indsatser i afdelingen
  • At udvikle strategier, sætte mål og iværksætte indsatser for egen afdeling samt følge op på disse
  • At oversætte og formidle den strategiske fortælling ind og ud af afdelingen
  • Organisering, arbejdsgange og samarbejde i afdelingen
Derudover forventer vi at du:

  • Er uddannet pædagog eller socialrådgiver
  • Er loyal over for afdelingens mål og god til at uddelegere ansvar
  • Engageret vil indgå i tilbuddets og Sødisbakkes- OVUS øvrige lederteams
  • Gennemgående er til stede, imødekommende og reflekterende
  • Vil fortsætte det faglige fællesskab, hvor det anerkendende samarbejde er i højsædet


Vi tilbyder:

Som afdelingsleder på Højbo vil du blive en del af en fantastisk arbejdsplads med stor faglighed, stærke værdier og høje ambitioner. Du får ansvaret for en afdeling med mangeartede opgaver og mulighed for både personlig og ledelsesmæssig udvikling. Arbejdspladsen har stort fokus på kompetenceudvikling og videreuddannelse, og du vil have mulighed for at sætte dit præg på stillingen samt udviklingen af afdelingen og hele tilbudsområdet. Du vil deltage i Sødisbakkes interne lederudvikling og blive en del af et fællesskab med engagerede lederkollegaer, hvor der er kontinuerlige møder, sparring og supervision.


Om Højbo
Højbo er en afdeling med ca. 35 engagerede og faglige dygtige medarbejdere samt egne interne vikarer.

Afdelingen har plads til 16 borgere, som alle har fysiske/ psykiske funktionsnedsættelser herunder psykiatriske problemstillinger

Se mere om afdelingen på vores hjemmeside: Højbo

Psykiatri og udviklingshandicap har samlet ca. 90 medarbejdere og eget ledelsesteam bestående af 3 afdelingsledere og 1 tilbudsleder.

Se mere om tilbuddet på vores hjemmeside: Tilbuddet for Psykiatri og Udviklingshandicap



Vil du vide mere:

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte:
Tilbudsleder Mette Kjeldsgaard, tlf.: 23 24 16 34



Det praktiske:
Ansættelse vil ske i forhold til overenskomsten for din faggruppe forhandlet af hhv. socialpædagogerne.

Er du uddannet pædagog lønindplaceres du efter Overenskomsten for socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner m.v. (32.38.1) indgået med SL, samt gældende forhåndsaftale for området.

Er du uddannet lærer eller socialrådgiver, kan der efter konkret og individuel vurdering søges dispensation fra uddannelseskrav ved SL. Gives der dispensation for uddannelseskrav vil aflønning vil ske efter Overenskomst for socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner m.v. (32.38) indgået med SL, samt gældende forhåndsaftale for området.

Straffeattest indhentes ved ansættelse.

Stillingen er på fuld tid uden højeste tjenestetid.



Tiltrædelse: 01.07.26 eller snarest derefter
Send os din ansøgning senest: 30.04.2026

1. samtale afholdes: 05.05.2026
2. runde samtaler afholdes: 12.05.2026



Om Sødisbakke:
Sødisbakke er en paraplyorganisation for fem botilbud og et aktivitet- og samværstilbud, som udgør Region Nordjyllands specialenhed for voksne med udviklingshandicap. Vi arbejder ud fra et systemisk menneskesyn med Gentle Teaching Nordic som grundmetode og fokuserer på at skabe kompetenceskabende miljøer, hvor kultur og det enkelte individ spiller en central rolle. På Sødisbakke arbejder vi målrettet med at fremme nærvær og forebygge fravær. Læs mere om Sødisbakke, og tilbuddet Psykiatri og udviklingshandicap - Sødisbakke Her kan du også se filmen ”I kærlige hænder” eller høre vores podcasts ”Specialpædagogiske eftertanker”.

Om Specialsektoren:
Som leder af Højbo bliver du en del af Specialsektoren i Region Nordjylland. Du får et tæt samarbejde med en engageret og faglig stærk ledergruppe på tværs af det samlede område. Når du starter hos os, får du cirka 1500 nye kolleger, som hver dag arbejder for at gøre en forskel for borgerne. Du bliver også en del af Region Nordjylland, som er en politisk ledet organisation. Hvis du har lyst til at møde nogle af dine kommende kolleger, så kig med her: Om at være ansat i Specialsektoren (rn.dk)

Om Region Nordjylland:
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Leder i Specialsektoren:
Som leder i Specialsektoren får du et tydeligt ledelsesansvar. Det betyder, at du kender forventningerne til dig og dit ansvar ligesom du ved, hvad der forventes af dine ledelseskolleger på de andre ledelsesniveauer. Ledelsesansvaret bygger på Region Nordjyllands ledelsesgrundlag. Se hvad ledelsesansvaret betyder for dig som afdelingsleder: Specialsektorens ledelsesansvar.

Som leder i Specialsektoren bidrager du til vores mission og vision:
Vores mission er at medvirke til, at hvert enkelt menneske, der benytter vores tilbud, får de bedst mulige vilkår for at mestre sin egen tilværelse
Visionen er, at vi vil være kommunernes foretrukne samarbejdspartner og leverandør af specialiserede ydelser. Læs mere i Specialsektorens Virksomhedsgrundlag.

Ledelsesgrundlag:
Du forventes at agere i organisationen i overensstemmelse med Region Nordjyllands ledelsesgrundlag. Læs mere om ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Mariagerfjord Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde natarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Sødisbakke, Havndalvej 7-, 9550 Mariager

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/39178e8d-1418-4ff9-9f64-4f572123110b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet