På Frydensberg Efterskole søger vi en ny køkkenmedarbejder til ansættelse d. 01. oktober.
Frydensberg er en almen efterskole for 125 elever fordelt på 8., 9., og 10. klasse. Vi er en hyggelig og hjemlig kristen efterskole, der har vores tilknytning til frikirkenetværket Mosaik. Eleverne kommer fra hele landet og med mange forskellige baggrund. Autentiske relationer er hjertet i alt, hvad vi gør og man kan forvente at finde et varmt og imødekommende fællesskab på Frydensberg.
Du bliver en del af et køkkenteam på 5 personer, der hver dag laver mad til 150 elever og medarbejdere. Vi arbejder aktivt med at gøre vores køkken mere grønt og klimavenligt. Så du skal have lyst til at lave sund mad med omtanke for miljø. Vi vægter, at madlavningen er baseret på friske og delvist økologiske råvarer, samt at mest muligt er produceret fra bunden.
Køkkenet er et læringsrum for vores elever, så du skal have lyst til undervisning, instruktion og pædagogisk arbejde. For en del elever er det nyt at hjælpe til i køkkenet. De har brug for ekstra hjælp og derfor skal du være tålmodig og støttende i din tilgang til eleverne.
Hvem er du
Du kan støtte op om skolens værdigrundlag som kristen efterskole
Du har en køkkenfaglig uddannelse, og gerne erfaring fra kostskolelivet
Du motiveres af din nysgerrighed på råvarer, vil gerne tænke nyt og er skarp på tilsmagning
Du har gode samarbejdsevner og en god portion humor
Du finder glæde i at udfordre elevernes smagsløg og give dem gode måltidsoplevelser
Du er robust og kan bevare overblikket i hektiske situationer
Du er indforstået med at oprydning og opvask i køkkenet er en del af jobbet
Du kan arbejde selvstændigt, effektivt og fokuseret
Du kan lide en arbejdsplads fyldt med unge mennesker
Vi tilbyder dig
En dynamisk og attraktiv arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på vores værdigrundlag og profil som kristen efterskole
En uformel humoristisk hverdag med engagerede kolleger
Muligheden for at gøre en forskel for teenagere
Stærkt kollegialt fællesskab både i køkkenet og med hele personalegruppen
Meningsfyldt arbejde
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling
Din arbejdstid bliver primært i hverdagene fra 7.00-15.00, men der vil også være aften- og weekendarbejde.
Vi følger rytmen på et efterskoleår, hvilket indebærer at det ugentlige timetal vil variere.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Tiltrædelse pr. 1. oktober 2026 eller efter nærmere aftale
Ansøgning
Ansøgningen skal sendes senest d. 4. september til ss@frydensberg.dk og vil blive behandlet fortroligt
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
For yderligere information kan køkkenleder Jette Viftrup Andersen kontaktes på tlf. 23284632.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Mariagerfjord Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Efterskolen Frydensberg S/I, Frydensbjergvej, 9550 Mariager
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e49852ef-82ff-4ed3-863b-691dfec3c26f