Bliv en del af teamet hos Tårnly: skab trygge og udviklende rammer for beboere med særlige behov i en dynamisk og tværfaglig hverdag

dato

Hvis du kan se dig selv trives i en kompleks opgave, hvor din faglighed har stor værdi for både borgere og kolleger, så er det måske dig vi har brug for!

Vi har fået en ny spændende opgave på Tårnly, og mangler derfor to kolleger som sætter fagligheden lige så højt som omsorgen for borgerne og har mod på en hverdag, hvor struktur og genkendelighed er en forudsætning, men hvor dagene ofte er uforudsigelige og kræver at du er kreativ i din tilgang. Du må meget gerne have erfaring med målgruppen eller med at arbejde på botilbud.

Om afdelingen

Afdeling Tårnly er et § 108 tilbud under OVUS, og sammen med afdelingerne Tårnbo og Løvhøj udgør vi tilbuddet Særforanstaltninger, som tilsammen har 14 beboere. På Tårnly er der plads til seks borgere, som alle har behov for et særligt tilrettelagt tilbud. Alle borgere på Tårnly har varig nedsat psykisk funktionsevne, hvoraf flere har god sprogfunktion. Borgerne har derudover problemstillinger som personlighedsforstyrrelser og karakterafvigelser, misbrugsproblematikker og udadreagerende, selvskadende eller grænseoverskridende adfærd. Borgerne kan have en behandlingsdom eller dom til anbringelse på institution.

Vi tilbyder et kombineret bo- og aktivitetstilbud, hvor god personaledækning og en individuel tilpasset pædagogisk indsats er grundlaget for vores arbejde.

Din opgave

Hos os vil du blive en del af en tværfaglig personalegruppe som har tydelige faglige forventninger til hinanden med udgangspunkt i metoder som Gentle Teaching Nordic, Low Arousal og Neuropædagogik. Du vil i hverdagen arbejde tæt sammen med dine kolleger for at skabe en hverdag for beboerne, der er både tryg og udviklende. Du vil få ansvar for sundhedsfaglige ydelser i afdelingen i samarbejde med vores koordinerende Social- og sundhedsassistent. Vi arbejder ud fra en tro på, at mennesker udvikler sig bedst gennem positive og anerkendende relationer. Vi tager udgangspunkt i den enkelte beboers funktionsniveau og har særligt fokus på deres sansemæssige udfordringer som vi arbejder på at understøtte ud fra relevante faglige tilgange.

Vi leder efter dig, som:

  • Er fagligt velfunderet og har lyst til at udvikle dig yderligere gennem tværfagligt samarbejde
  • Arbejder struktureret og ser værdi i at skabe tydelige rammer for den enkelte beboer
  • Er anerkendende og ressourceorienteret
  • Kan hjælpe beboerne med at have relevante aktiviteter i hverdagen og skabe muligheden for motivation hertil
  • Insisterer på at skabe positive relationer, selv når det er svært og tager tid
  • Er kreativ og kan finde alternative løsninger på udfordringer
  • Kan kommunikere klart og åbent, både mundtligt og skriftligt
  • Er åben for sparring og aktiv deltagelse i supervision
Vi tilbyder dig:

  • En grundig introduktion og mentorordning – også i forhold til de sundhedsfaglige opgaver
  • Løbende faglig udvikling med kurser og efteruddannelse
  • Et stærkt, fagligt fællesskab, hvor vi bakker hinanden op
  • Kolleger som har humor, udviser omsorg og tager sig tid til hinanden
  • Et dynamisk arbejdsmiljø med faste team- og personalemøder, hvor vi sammen reflekterer over og udvikler vores arbejde
  • Løn efter gældende overenskomst og gode arbejdsforhold
  • Fleksibilitet i arbejdstiden, med mulighed for at planlægge lange weekender og arbejdsdage efter ønske


Arbejdssted: Sødisbakke, Havndalvej 7-9, 9550 Mariager

Arbejdstid: Fuldtid med skiftende arbejdstider (dag, aften og weekend), men med mulighed for fleksibilitet og planlægning af arbejdstimer.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for social- og sundhedspersonale indgået med FOA.

Ansøgningsfrist: 28. maj 2026 – samtaler afholdes løbende

Tiltrædelse: 1. juli 2026 eller efter aftale



Hvordan ansøger du?

Send din ansøgning via www.rn.dk, hvor du også kan finde mere information om stillingen og Sødisbakke.



Kontakt:

Du er meget velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og se stedet og høre mere om stillingen. Hvis du ønsker dette eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Hanne Elmark Jensen på tlf. 20 83 16 66 eller e-mail h.elmark@rn.dk

Vi glæder os til at høre fra dig og håber, at du vil blive en del af vores team, hvor vi sammen gør en forskel i hverdagen for beboerne.



Om Sødisbakke: Sødisbakke består af fem botilbud og et aktivitet- og samværstilbud, som udgør Region Nordjyllands specialenhed for voksne med udviklingshandicap. Vi arbejder ud fra et systemisk menneskesyn og anvender metoden Gentle Teaching Nordic, der sætter fokus på nærvær og forebyggelse af fravær. Musik og kultur er centrale elementer i vores arbejde.

Læs mere om Sødisbakke og vores tilgang på www.sodisbakke.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Mariagerfjord Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Sødisbakke, Havndalvej 7-9, 9550 Mariager

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/86339869-2dcf-4ea7-99f3-723e080c0379

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet