Bliv myndighedsrådgiver hos Mariagerfjord Kommune og vær med til at sikre aktiv borgerinddragelse på socialområdet

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du stærke samarbejdskompetencer, et tydeligt rehabiliterende blik og brænder du for at gå forrest og sikre aktiv borgerinddragelse på det specialiserede socialområde – så er det dig, vi leder efter.

Specialrådgivningen for Voksne er en del af Social- og Sundhedsområdet i Mariagerfjord Kommune. Socialområdet består, ud over os, af flere udfører tilbud, som vi arbejder tæt sammen med. VI er hinandens forudsætninger.

Vi er en kommune der er insisterende på, at blive endnu dygtigere til at praktisere tværgående samarbejde for derigennem at sikre helhedsorientering i borgernes forløb.

Om Specialrådgivningen for Voksne
Vi har de seneste år arbejdet målrettet på at blive dygtigere til det praksisnære samarbejde og samtidig blive mere fleksible i vores tilgængelighed og i samarbejdet med borgerne. Vi har som et yderligere tiltag hertil, netop gentænkt vores organisering og besluttet at vi fra 1.12.24, også organisatorisk, vil rykke endnu tættere sammen med vores udførerled. 

Det betyder, at vi ledelsesmæssigt samles under lederen af Social Støtte, som i forvejen omfatter afdelingerne Mestringsvejledningen (SEL § 85), Rusmiddelcenter/SKP/Hjemløseindsats og Lettere Adgang.

Den daglige ledelse i Specialrådgivningen varetages af to afdelingsledere, som har primær tilknytning til forskellige teams og opgavefællesskaber, men der forventes at vi supplere hinanden, så dynamikken og sammenhængen på tværs styrkes i dagligdagen.

Derudover har vi tæt samarbejde og en stærk kultur for den fælles opgaveløsning, med vores øvrige tilbud inden for området, herunder stærke og gode relationer både ledelsesmæssigt og i driften.

Vi er i Specialrådgivningen for Voksne 17 rådgivere. Vi arbejder med udgangspunkt i to primære teams, men har også andre opgavefællesskaber. 

Team Socialpsykiatri arbejder sammen med mennesker, som har psykiatriske lidelser, har autismespektrumforstyrrelser eller er særligt social udsatte. 

Team Handicap arbejder sammen med mennesker, som har kognitive og/eller fysiske handicaps, samt medfødt og erhvervet hjerneskade

Derudover har vi mindre opgavefællesskaber med ledelsesunderstøttelse fx BPA-ordninger, merudgifter, domfældte udviklingshæmmede, matchning og forhandling (herunder også til børne-og ungehjem) samt specialundervisning for voksne. 

I afdelingen har vi mulighed for at trække på juridisk bistand i de høj komplekse juridisk sagsbehandlings opgaver.

Vi har store ambitioner for vores opgaveløsning og vi arbejder aktuelt med at dygtiggøre os i den recovery- og rehabiliterende sagsbehandling i tæt samarbejde med vores udfører. 

Vi vægter og tager ansvar ind i den psykologiske tryghed, den faglige nysgerrighed og tilliden til hinanden, samt det gode humør i hverdagen. Vores arbejde er kendetegnet ved høj faglighed, kreativitet og ordentlighed. 

Vi er både i gang med implementering af VUM 2.0 og er en del af et partnerskabsprojekt med Bolig- og Socialstyrelsen med henblik på at udbrede den recovery- og rehabiliterende tilgang til hele det specialiserede socialområde. Det føler vi os meget privilegerede over og det er utroligt spændende for både ledelsen og medarbejdere at være en del af – Og vi håber meget at finde nye kollegaer, som brænder lige så meget som os, for at komme med i den spændende udvikling.

Om stillingerne
Da vi har fået mulighed for at ansætte tre nye kollegaer, er der brede muligheder for at arbejde med netop det du brænder allermest for på området. 

Stillingerne er alle som myndighedsrådgivere og fordeler sig i begge vores større teams (Team Handicap og Team Socialpsykiatri) samt andre opgavefællesskaber. 

Som myndighedsrådgiver vil du have ansvaret for sagsbehandlingen i både nye og eksisterende sager i afdelingen. 

Vi sagsbehandler i KMD Nexus, med udgangspunkt i VUM 2.0 og du vil bl.a. være ansvarlig for at:

  • Oplyse sagen via indhentning af oplysninger fra borgeren selv – typisk via mødeafvikling
  • Oplyse sagen via andre, som fx læge, psykiatri, samarbejdspartnere og pårørende
  • Foretage socialfaglige vurderinger
  • Udarbejde handleplansmål sammen med borgeren 
  • Udarbejde afgørelser 
  • Behandle eventuelle klager
  • Lave opfølgning indsatserne – herunder lave dagsorden sammen med borger og forestå mødeledelse

Du vil have egen-kompetence til at træffe en række beslutninger, men vi vægter vores faglige fællesskab højt og derfor vil mange beslutninger naturligt træffes i samarbejde under vores teammøder eller i vores visitationsudvalg. 

I stillingerne vil der ligeledes være opgaver indenfor nedenstående du har mulighed for at indgå i:
Være en del af vores fremskudte tværfaglige funktion i Modtagelsen (Rådgivning og vejledning | Mariagerfjord Kommune)

  • Være en del af vores rehabiliteringsteam
  • Forhandle af kontrakter og takster i boformer og med eksterne leverandører
  • Matche borgere til boformer/opholdssteder på både voksen og børneområdet 
  • Arbejde med BPA og/eller merudgifter

I forbindelse med din ansøgning er vi derfor også interesseret i hvilke opgaver eller specialiseringer du brænder mest for. 

Vi søger kollegaer der:

  • Er uddannet socialrådgiver/socialformidler 
  • Har erfaring med at arbejde recovery-orienteret og rehabiliterende eller har stor interesse heri.
  • Selvstændigt kan planlægge og prioritere opgaver i en uforudsigelig arbejdsdag
  • Har en solid faglighed, men som fortsat er nysgerrig på at blive udfordret og indgå i sparring med kollegaer
  • Kan sætte grænser hensigtsmæssigt både for sig selv og for borgerne
  • Har gode og insisterende samarbejdskompetencer og en nysgerrig tilgang til andres fagligheder og perspektiver
  • Kan arbejde i krydspres hvor modsatrettede krav og forventninger er på spil
  • Kan arbejde loyalt og professionelt ud fra de rammer og vilkår, der gør sig gældende i en politisk styret organisation
  • Bidrager til faglig udvikling i afdelingen og på tværs 
  • Sammen med dine kolleger vil arbejde for, at vi bevarer en god arbejdsplads, hvor tryghed, hjælpsomhed og godt humør er centralt.

Hvad tilbyder vi?

  • Kollegaer, der er kendte for høj faglighed, engagement og forskellighed
  • Et kollegialt fællesskab med en uformel tone og plads til humor
  • En arbejdsplads, der er optaget af at ”vi er hinandens arbejdsmiljø”
  • En arbejdsplads hvor vi er hinandens forudsætninger og løfter i flok
  • En arbejdsplads i udvikling med mulighed for indflydelse og frihed under ansvar
  • Let adgang til kollegial og ledelsesmæssig sparring
  • Faste teammøder og supervision
  • Mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse under hensyn til opgaveløsningen
  • Intro program


Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
  
Der er tale om faste stillinger på 37 timer. 

Din primære arbejdsplads er på Mariager Rådhus, men du skal være indstillet på at deltage i møder uden for rådhuset, hvorfor det er et krav, at du kan benytte egen bil.

Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.  

For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Tidsplan
Ansøgningsfristen er den 21. november 2024.  Samtaler bliver den 28. november 2024. 

Der indhentes kun referencer på den kandidat, der forventes ansat.

Oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan du få hos Tanja Mørk 21373362 eller Lasse Brask 29237888 (send venligst en SMS og du vil blive kontaktet).

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Mariagerfjord Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Mariagerfjord Kommune, Fjordgade, 5, 9550 Mariager

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6143040

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet