Er du passioneret omkring kosmetik, kvalitetsstandarder og lovgivning? Har du en struktureret tilgang til dit arbejde og øje for detaljer? Hos Midsona Danmark leder vi efter en engageret QA Koordinator, der kan styrke vores team og være med til at sikre, at vores produkter lever op til kundernes forventninger og kvalitetskrav.
Som Kvalitetskoordinator får du med dine kollegaer ansvaret for kvalitetssikring af vores kosmetikprodukter samt udarbejdelse af dokumentation på disse. Du indgår i et dedikeret team i Midsona’s Beauty Afdeling.
Du får en alsidig hverdag med mange kontaktflader både internt i Mariager og med vores nordiske søsterselskaber, hvor fokus er centreret omkring vedligeholdelse af en høj leveringssikkerhed af kvalitetsprodukter.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- Kontrol & godkendelse af råvarer, handelsvarer, mikrobiologisk og fysisk kemisk kontrol af produkter
- Kvalitetsaktiviteter i produktion, vedligehold og på lager, herunder dokumentation af råvarer og færdige produkter
- Udførelse af stabilitetstests i samarbejde med produktudvikling
- Optimering og vedligeholdelse af kvalitetssystemet
- Afvigelsesbehandling og root-cause analyser
- Gennemførelse af interne audits
- At være en aktiv sparringspartner for den kommercielle organisation
Vi forventer at du:
- Er uddannet laborant, gerne med erfaring indenfor kosmetik.
- Har kendskab til produktion af kemiske produkter, kosmetik eller flydende/halvfaste lægemidler
- Har praktisk erfaring med ISO 22716 og ISO 9001 eller lignende standarder
- Kender til tredjeparts certificeringer som COSMOS Organic, Vegan Society, Allergy Certified eller lignende standarder
- Arbejder struktureret samt holder naturligt styr på detaljer og deadlines
- Er en skarp kommunikator, og er flydende i skrift og tale på både dansk og engelsk
- Har gode IT-færdigheder og erfaring med dokumentationsstyring i digitale systemerg
- Mestrer at beholde overblikket i pressede situationer
- Er proaktiv, selvstændig og trives i en hverdag fyldt med forandringer
Vi tilbyder
Jobbet byder på spændende udfordringer i en af Nordens førende leverandører inden for økologi og sundhed. Hos os er mennesker, bæredygtighed, økologi, sundhed og livsstil nøgleord. Du tilbydes en god og konkurrencedygtig løn, pensions- og sund kantineordning. Vi er ambitiøse og resultatorienterede. Vi har en uformel omgangstone og højt til loftet i et positivt arbejdsmiljø, hvor vi vil hinanden.
Stillingen er 37 timer og arbejdspladsen er i Mariager. Du vil arbejde tæt sammen med to kollegaer, heraf en anden QA Koordinator i Danmark. Organisatorisk vil du referere direkte til R&D/QA Manager Simon Rusmann-Christensen.
ANSØGNING
Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV. Samtaler holdes løbende, så vent ikke med at sende din ansøgning. Tiltrædelse snarest muligt. Rekruttering varetages af ”Kongruens – et godt match”. Spørgsmål til stillingen bedes rettet til Simon Bendt Christensen på tlf. 22 14 09 96.
Midsona er en af Nordens aktører på et voksende marked for sundhed og velvære med en mission om at hjælpe mennesker til et sundere liv. En stor del af vores produkter er desuden økologiske. Midsona markedsfører kendte mærker som Urtekram, Urtekram Beauty, Earth Control og Friggs. Vores kunder findes i dagligvarebutikker, apoteker og helsebutikker. Midsona omsætter årligt for et stort trecifret millionbeløb. Midsona Danmark beskæftiger ca. 200 medarbejdere fordelt på lokationer i Tilst, Mariager samt lager i Onsild. Læs gerne mere på www.midsona.com.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Mariagerfjord Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Midsona Danmark A/S, Klostermarken, 9550 Mariager
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-04-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/aebfd46d-e396-4bfe-8ffd-3a5e4024bf94