Dansk Salt A/S i Mariager søger en Shift Supervisor til produktionsafdelingen. Du får en central rolle i at sikre stabil drift af vores process- og energianlæg med fokus på sikkerhed, kvalitet og effektivitet.
Fra det centrale kontrolrum overvåger og styrer du komplekse processer, håndterer driftsafvigelser og
bidrager til høj kvalitet, stabil produktion og høj oppetid. Du får samtidig mulighed for at arbejde med avancerede anlæg og optimere både processer og arbejdsmetoder.
Som Shift Supervisor indgår du i den daglige drift af vores moderne produktionsanlæg, der bl.a omfatter borefelt, brinerensning, saltinddampning og dampforsyningsanlæg – herunder en 37 MW elkedel.
Du bliver ambassadør for Nobians sikkerhedskultur, hvor risikoforståelse, åben dialog og retten til at stoppe usikkert arbejde er en naturlig del af hverdagen.
Dine primære opgaver
- Styre og overvåge produktionen fra det centrale kontrolrum
- Sikre stabil, sikker og effektiv drift i overensstemmelse med produktionsplanen.
- Analysere trends og reagere på alarmer, driftsforstyrrelser og tekniske afvigelser.
- Udstede arbejdstilladelser, foretage LOTOTO og koordinere vedligeholdelses aktiviteter i samarbejde med teknisk service.
- Sikre efterlevelse af procedurer og dokumentation i vores kvalitetsstyrings system og Nobians HSE standarder.
Du bliver en del af et stærkt team.
Du bliver en del af et engageret team, der sikrer driften døgnet rundt. Vi samarbejder tæt, deler viden og løser både daglige driftsopgaver og større forbedringsinitiativer sammen.
Med den nye MVR-fabriksudvidelse står fabrikken midt i en spændende udvikling hvor energi, teknologi og procesforståelse bliver endnu tættere forbundet. Den nye kapacitet stiller høje krav til stabil drift, effektiv energiudnyttelse og stærkt samarbejde på tværs af produktion, vedligehold og tekniske specialister. Samtidig gennemgår vi et generationsskifte, hvor erfaring skal bringes videre og nye kompetencer skal bygges op. Som Shift Supervisor får du derfor en vigtig rolle i både den daglige drift og transformationen til fremtidens produktions organisation.
Stillingen indgår i en skifteholdsordning med dag-, aften-, nat- og weekendvagter. Det er derfor vigtig, at du trives med ansvar, hurtige beslutninger og samarbejde i en drift, hvor overblik er afgørende.
Du behøver ikke kende vores anlæg på forhånd, vi sørger for en grundig introduktion og oplæring i processer, sikkerhed, systemer og arbejdsmetoder.
Din profil
Vi forestiller os, at du har minimum 5 års erfaring fra lignende job i procesindustri, energianlæg eller anden teknisk produktion. Din motivation og tilgang vægter dog mindst lige så højt som din baggrund. Derudover ser vi gerne at du:
- Har en teknisk uddannelse som eksempelvis maskinmester eller lignende.
- Har erfaring med procesdrift, kontrolrumsarbejde og ABBs DCS.
- Har fokus på sikkerhed, kvalitet og dokumentation.
- Har erfaring med lean-værktøjer, data og procesoptimering.
- Har erfaring med SAP og interesse for AI-baseret værktøjer.
- Kan kommunikere på engelsk og trives i en organisation med internationale samarbejdsflader.
- Kan bevare overblikket og træffe beslutninger i en kompleks driftssituation.
Som person er du ansvarlig, løsningsorienteret og kvalitetsbevidst – og du trives med både selvstændigt ansvar og samarbejde på tværs
Derfor skal du vælge Dansk Salt
Hos Dansk Salt A/S får du en central rolle i en virksomhed hvor produktion, energi, teknologi og sikkerhed går hånd i hånd. Vi tilbyder:
- Et selvstændigt job med stor indflydelse på den daglige drift.
- Grundig oplæring og gode muligheder for faglig udvikling.
- En arbejdsplads med høj faglighed, stærkt samarbejde og en tydelig sikkerhedskultur.
- Attraktive ansættelses- og lønvilkår baseret på dine kvalifikationer.
Interesseret?
Send din ansøgning snarest muligt på apply.denmark@nobian.com, da vi behandler ansøgninger løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Site Operation Manager, Hanne Uhrenholt på tlf. 29 36 64 30 (sommerferie uge 31-32).
Bemærk venligst, vi behandler alle henvendelser fortroligt, og vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.
Om Dansk Salt A/S
Dansk Salt A/S producerer vakuumsalt til brug i den kemiske industri, i foder- og fødevarer samt til farmaceutiske applikationer. Fabrikken kan producere op til 1.000.000 tons kvalitetssalt om året. Dansk Salt A/S´ værdikæde strækker sig fra indvinding af salt i undergrunden sydvest for Hobro til udskibning på eget havneanlæg i Mariagerfjord ved Assens. Produktionen af salt indeholder mange spændende teknologier og kemiske processer samt driften af flere store energianlæg, som også spiller en rolle i det danske energibalancemarked. Dansk Salt A/S beskæftiger ca. 100 medarbejdere, der dagligt udlever bæredygtighedsstrategien ”Grow Greener Together” Sustainabillity.
Læs mere på www.nobian.com
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Mariagerfjord Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Dansk Salt A/S, Hadsundvej, 9550 Mariager
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a0bec5e0-5bba-45a1-8f1d-0cb76bb33ac2