Ejendomsmægler til John Frandsen Mariager

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du potentiale til at blive vores nye ejendomsmægler i Mariager?

Vi søger en selvkørende ejendomsmægler der har viljen og energien til at være helt i top blandt de bedste ejendomsmæglere på vores lokale markeder. Vores afdelinger i Mariagerfjord Kommune arbejder tæt sammen – så du får mange gode kollegaer.

Du skal arbejde i vores butik i Mariager, og har sikkert rødder i Mariagerfjord-området.

Alternativt kan du være en unge, talentfuld og kommende mægler med masser af energi.

 

Om Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen A/S

Vi er partnerejede med ejendomsmæglere som ejere, og med fælles administration til løn, skat, bogføring, HR, markedsføring, jura osv. Kort sagt klares alt ”bøvl” for dig.

Som ejendomsmægler hos os, gør du altså det som du brænder for og har interesse for, nemlig at tale med kunderne. Vi ved det skaber topresultater, når du serviceres af et fantastisk team, som klarer alt det praktiske. Du får med andre ord mere tid til det som du er bedst til.

Vores ejendomsmæglere skaber nogle af branchens bedste resultater og vi udvikler i fællesskab næste generation af succesrige ejendomsmæglere i branchen.

Vi går efter, at vores ejendomsmæglere skaber de rigtige relationer i de byer hvor de driver forretninger, så de ikke alene får indflydelse på byens positive udvikling, men også bidrager til den lokale udvikling via deres netværk.

 

En af Danmarks største selvstændige ejendomsmæglere

Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen har været i konstant vækst siden etableringen i 1995, og vi er idag en af Danmarks største selvstændige ejendomsmæglere.

Vi har i dag 43 butikker fordelt over store dele af Jylland – fra Kolding til Hjørring, og fra Grenaa til Lemvig. Som noget nyt har vi åbnet butik nr. 43 på Sjælland og vi er i gang med etablering af 2 butikker på Fyn. Vi regner med at have ca. 55 lokationer i slutningen af 2024.

Du får 150 kollegaer, som du altid kan trække på og som du møder til fælles events.

Andre fakta:

  • Samlet har John Frandsen A/S omkring 28.000 fremvisninger årligt, og vi vurderer cirka 5.500 boliger
  • Selvom firmaet blev stiftet i 1995, er vi et ungt team - gennemsnitsalderen blandt vores mæglere er omkring 35 år.

 

Vil du være med på vinderholdet?
Ser du dig selv som en ejendomsmægler eller kommende mægler med potentiale – så kontakt os.

Din ansøgning sendes til job@johnfrandsen.dk. Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt.

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte partner Jeppe Thostrup på telefon 6025 9863.

Ansøgningsfrist: hurtigst muligt

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Mariagerfjord Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen A/S, Århusvej, 8960 Randers SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6024034

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet