Electrical Engineer til BILA End of Line

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en erfaren el-konstruktør? Og har du lyst til at arbejde med el konstruktion inden for End of Line-løsninger i et af Danmarks førende automatiseringshuse?

I BILA End of Line lever vi af at sælge, designe og bygge kundetilpassede End of Line automatiseringsløsninger til kunder i hele verden. Vi har mange spændende projekter i gang og flere i pipeline, og derfor søger vi nu en erfaren Electrical Engineer til vores Engineering-afdeling i Mariager.

Om jobbet
Du bliver en del af El-teamet, som i dag består af 2 Electrical Engineers, som arbejder med konstruktion af el-diagrammer og styresystemer til vores kunders specifikke automatiseringsløsninger. Her bliver du sparringspartner for vores projektledere og projektteams i forhold til design- og løsningsforslag inden for el. Vi har egen el-montage, hvor du også bidrager med support og viden indenfor dit fagområde.

Som Electrical Engineer kommer du til at arbejde med projekter, der spænder fra enkle viklere til robotceller til komplekse produktionsanlæg med flere PLC-systemer. Alt sammen med det formål at udvikle de mest optimale End of Line-produktionsløsninger til vores kunder med udgangspunkt i deres forretning.

Du arbejder tværfagligt i dine projektteams, der består af projektledere, konstruktører, projektmontører og software programmører. Her vil du især samarbejde tæt med softwareteamet og bidrage med optimering og nytænkning på de el-tekniske løsninger.
Organisatorisk er stillingen placeret i BILAs End of Line division, som består af 3 lokationer i hhv. Mariager, Randers og Vemmelev, hvor denne stilling vil have base i Mariager. I Mariager (og I Vemmelev) er der montage, så her er du tæt på mekanikken.

Arbejdsopgaver og ansvarsområder:

  • Samarbejde med projektlederen om opgavedefinition, udvikling af løsning og projektplanlægning
  • Selvstændigt ansvar for el-konstruktionsopgaver
  • Udarbejdelse af el-konstruktionstegninger i ePlan
  • Udarbejdelse af vedligeholdsdokumentation og sikkerhedsdokumentation
  • Valg af leverandører
  • Teknisk sparring med projektteamet omkring specifikation i udviklingsfasen

Om dig
Du er teknisk velfunderet og har gerne erfaring inden for el-konstruktion og opbygning af specialmaskiner og anlæg. Du er løsningsorienteret og arbejder struktureret med øje for detaljen. Du besidder gode analytiske og kommunikative evner, og du formår at skabe overblik, kommunikere og motivere dine kollegaer i projektet. Selv motiveres du af at være en del af en innovativ virksomhed, og du brænder for at arbejde med automation og optimering.

Faglige kvalifikationer:

  • Uddannet installatør, automationsteknolog eller lignende
  • Baggrund som elektriker, automatiktekniker eller anden håndværksmæssig uddannelse
  • Erfaring fra lignende stilling, gerne med tegneprogrammerne SEE Electrical, PC Schematic, EPLAN
  • Kendskab til kommunikationsnetværk, herunder Profibus, Profinet, Ethernet/IP og EtherCat
  • Erfaring med El-teknisk dokumentation
  • Behersker Microsoft Office-pakken og kendskab til ERP-systemer, gerne Navision, er en fordel
  • Behersker dansk flydende i skrift og tale og beherske engelsk i skrift og tale

Vi tilbyder
En arbejdsplads med en uformel omgangstone og et tæt samarbejde omkring vores projekter. Vi ved, at vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv, derfor gør vi vores yderste for at skabe optimale rammer for din udvikling både fagligt og personligt. Derfor vil du i din oplæringsperiode få tilknyttet en faglig makker, som du sparrer tæt med.

Ud over kollegaer og opgaver i End of Line bliver du også en del af BILA Group. Det giver dig gode karrieremuligheder og faglig sparring med dygtige kollegaer med erfaring fra komplekse automatiseringsprojekter for spændende kunder i ind- og udland.
 

Sådan ansøger du
Har du spørgsmål til stillingen, så tøv ikke med at kontakte vores Technical Manager, Kristian Sørensen, på telefon +45 3094 9810.

Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat. Så send gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Sådan ansøger du

Se via linket herunder, og se hvordan du ansøger. Vi glæder os til at høre fra dig! 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Mariagerfjord Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Reo-Pack A/S, Kongsdal Havn 4, 9550 Mariager

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1523&ProjectId=144059&DepartmentId=18968&MediaId=5&SkipAdvertisement=False

Telefonisk: 98584100

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5855950

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet