Her er tre gode pluk-selv jordbærsteder i Nordjylland

Profilbillede
dato

Jordbærsæsonen er over os, og det er blevet tid til at tage ud i sommerlandet og plukke kurve fulde af søde, røde bær. Vi har derfor samlet en guide til, hvor du finder de bedste pluk-selv steder i Nordjylland.

1. Stensgård Jordbær i Hjørring 
Vest for Hjørring finder du Stensgårds Jordbærmark, hvor du kan plukke løs af jordbær og nyde en sommerdag i selskab med familie og venner. 

Her er selvpluk af jordbær en fast del af jordbærproduktionen på Stensgård.

Du kan også købe ærter og nye kartofler til 25 kr. pr. pose.

Priser pluk-selv:
Pluk-selv jordbær: 17 kr. pr. 1/2 kg. 

Åbningstider pluk-selv:
08.00-18.00 alle ugens dage

Adresse:
Løkkensvej 480, 9800 Hjørring 

Se mere på Stensgård Jordbærs Facebookside her.


2. Jensens Jordbær ved Sæby
Lidt nord for Sæby kan du besøge Jensens Jordbær – en bondegård, hvor du kan plukke jordbær og købe ærter, vaskede kartofler og honning.  

På gården finder du også borde og bænke, så du kan nyde en medbragt madkurv i de idylliske omgivelser. Her er der også altid frisklavet kaffe, te og koldt saftevand til fri afbenyttelse.

Priser pluk-selv:
Hold øje med deres Facebookside her.

Åbningstider pluk-selv:
08.00-17.30 alle ugens dage

Adresse:
Jordbærgården, Hestvangvej 6, 9300 Sæby

Se mere om Jensen Jordbær på hjemmesiden her.


3. Lunden Gårdbutik ved Klæstrup
På Gl. Klæstrupvej 61 i Klæstrup ved Jerslev finder du en gårdbutik ved navn Lunden, hvor du kan plukke løs af lækre, smagfulde jordbær eller købe nye kartofler, som de sælger i gårdbutikken. 

Helt året rundt kan du desuden købe æg og marmelade. Marmeladen er fremstillet af egne jordbær og produceret på Hybengården.

Du kan også købe grydeklare skrællede kartofler – så bliver det ikke nemmere. 

Priser pluk-selv:
35 kr. pr. kg

Åbningstider:
10.00-18.00 alle ugens dage

Adresse:
Gl. Klæstrupvej 61, 9740 Jerslev J

Se mere på Lundens Facebookside her. 

Kilde: Redaktionen