Laborant til digitalisering og kvalitetsforbedring i dynamisk saltvirksomhed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Dansk Salt A/S ønsker at udvikle og digitalisere vores laboratorie og derfor søger vi en laborant, som vil indgå i et QC-team på 6 laboranter og 1 elev. Derudover er der et QA-team med 4 medarbejdere.

 

Dansk Salt A/S producerer vacuumsalt til brug i den kemiske industri, i fødevarer samt i farmaceutiske applikationer. Virksomheden har en dyb forsyningskæde, som strækker sig fra indvinding af salt i undergrunden til pakning og distribution af det færdige produkt i et stort udvalg af emballager. Der er derfor mange forskelligartede processer på virksomheden, som vedrører bl.a. miljø, kemi, sikkerhed, kvalitet, energi og produktion.

Dansk Salt A/S er en del af Nobian koncernen og beskæftiger ca. 90 medarbejdere, som er organiseret i en flad organisation med stor indflydelse på ansvar og opgaver. 

 

Laboratoriet er underlagt GMP og varetager en lang række opgaver, hvoraf den primære er udførelse af analyser på råvarer, in process control og frigivelse af slutprodukter.

 

Som laborant får du som en del af kvalitetsorganisationen en helt central rolle i løbende forbedring af kvalitetsprocesserne for laboratorie og produktion.

 

De primære opgaver vil bl.a. omfatte:

 

  • Rapportering af analytiske data.
  • Udføre analyser iht. ISO 9001, GMP ICH Q7, GMP+ samt FSSC 22000.
  • Udføre ad hoc analyser efter behov fra produktionen.
  • Deltage i projekter relateret til proces- og kvalitetsforbedring.
  • Udføre specialanalyser for kunder.
  • Daglig optimering og kalibrering af analyseapparater for laboratoriet og processen.
  • Indkøring af nyt laboratorieudstyr for laboratoriet og produktionen.
  • Løbende optimering af kvalitetsprocesser for laboratoriet og produktionen.
  • Medvirke under audit af laboratoriet.
  • Oplæring af elever.

 

Du bliver en del af en dynamisk og handlingsorienteret organisation, der efterspørger dine kompetencer, og du får muligheden for at udvikle dig fagligt og personligt sammen med din afdeling og dine kolleger.

 

Om dig:

Du har en faglig relevant uddannelsesmæssig baggrund som laborant, laboratorietekniker eller lignende.

Du interesserer dig for apparaturteknik, digitalisering og IT i en laboratorie- og produktionsmæssig

sammenhæng.

 

 

 

 

Du behersker engelsk såvel skriftligt som mundtligt.

 

Som person er du struktureret og metodisk, men er også den robuste problemløser. Du har en naturlig gennemslagskraft, der sætter dig i stand til at skabe resultater gennem egne og andres indsatser, men er samtidig diplomaten, der kan balancere forskellige interesser og interessenter internt og eksternt.

Du kommunikerer tydeligt og naturligt på alle niveauer i organisationen og praktiserer synlighed og vedholdenhed, ligesom du følger op på igangsatte initiativer. Endelig evner du at skabe operationelle resultater uden at miste fokus på den strategiske retning.

 

Vi tilbyder:

Attraktive ansættelses- og lønvilkår samt et udfordrende og selvstændigt job i en velfungerende afdeling med en uformel om­gangstone.

 

Ansøgning:

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos Site Quality Manager Pernille Hyrup Pedersen, på tlf. 42 57 10 42.

Alle ansøgninger behandles fortroligt og der afholdes samtale løbende. Du kan sende ansøgningen til HR.Danmark@nobian.com.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Mariagerfjord Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Dansk Salt A/S, Hadsundvej, 9550 Mariager

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6072888

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet