Onsdag den 27. maj kl. 14.00-16.00 åbner Mariagerfjord Kommune dørene til et sundhedsarrangement i Hadsund Hallen, Stadionvej 25, 9560 Hadsund. Her kan du hente inspiration og gode råd til en sundere hverdag samt høre om kommunens og lokale foreningers indsatser inden for sundhed.
Arrangementet er gratis, og alle er velkomne til at tage en nabo eller ven med. Der vil blive serveret kaffe, te og kage.
Dagen starter kl. 13.30, hvor standene åbner, og du kan få en uformel snak med fagpersoner og frivillige. Kl. 14.00 følger velkomst og fællessang, før der kl. 14.15 afholdes inspirerende oplæg om mad og ernæring, søvnvaner, samt balance og forebyggelse af fald.
Fra kl. 15.00 kan besøgende igen gå rundt til stande, hente gode råd om fysisk sundhed i hverdagen og høre om lokale foreningstilbud. Arrangementet afsluttes kl. 15.50.
For at lette det praktiske bedes du tilmelde dig senest onsdag den 20. maj ved at kontakte 21 29 39 78 (Marianne) eller 21 12 63 06 (Mette) - enten via opkald eller SMS. Det er dog også muligt at møde op uden tilmelding, da der sørges for ekstra kaffe.
Der er parkeringspladser tæt ved indgangen til Hadsund Hallen.
https://www.mariagerfjord.dk/nyheder/2026/temaeftermiddag-det-gode-seniorliv