Mariagerfjord Kommune: Deltid genbrugsvejleder til genbrugspladsen i Mariager

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Affaldskontoret er en del af Teknik & Miljø i Mariagerfjord kommune, hvor vi varetager affaldshåndteringen – herunder driften af kommunens 5 genbrugspladser. Vi er i alt ca. 40 ansatte, hvoraf 8 er på kontoret i Arden og resten i driften.

Vi mangler en kollega til en deltidsstilling på genbrugspladsen i Mariager. Der er tale om gennemsnitligt 10-15 timer om ugen – med flest timer i sommerhalvåret.

Du vil indgå i en rullende vagtplan. Den nuværende vagtplan indebærer fast week-endvagt hver 3. weekend, men da vi arbejder med skiftende arbejdstider, skal du være indstillet på at kunne arbejde hver 2. weekend. Du vil også have hverdagsvagter, og du skal kunne træde til med kort varsel ved sygdom. Arbejdsstedet er primært Mariager Genbrugsplads, men det er vigtigt, at du er fleksibel og klar til at hjælpe inden for andre arbejdsområder og på andre pladser, hvis der er behov for det.
 

Hvis du kan nikke ja herunder, så er du måske den medarbejder, vi står og mangler:

  • Trives du med at arbejde ude – også når det regner og er koldt?
  • Kan du lide at snakke med mange forskellige borgere og vejlede dem med et smil – også når der er travlt?
  • Har du lyst til at arbejde med miljø og affald, og er du sådan en, der tager arbejdsopgaverne af dig selv 

Arbejdsopgaverne er primært at vejlede vore borgere og erhverv omkring affaldssortering samt sørge for, at der er rent og pænt på pladsen.

 

Vi forventer, at du:

  • Er serviceminded
  • Er indstillet på at arbejde i fast weekendvagt
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Har erfaring med og er dygtig til at køre miniged
  • Er i god fysisk form
  • Er stabil og god til at samarbejde.

 

Vi kan tilbyde:

  • Et job, som er indbegrebet af udeliv
  • Gode kolleger
  • Mulighed for kurser og videreuddannelse
  • En rigtig god og rummelig arbejdsplads.

 

Yderligere oplysninger omkring stillingen kan rettes til:

Teamleder Kim Baade Christiansen 20 32 87 51

 

Løn og pension:

Løn efter gældende 3F overenskomst.

 

Ansøgningsfrist:

Søndag den 24. september 2023

Vi afholder samtaler onsdag 4. oktober

 

Tiltrædelse:

1. november 2023 eller snarest derefter

 

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Mariagerfjord Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Mariagerfjord Kommune, Havndalvej, 50, 9550 Mariager

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://mariagerfjord.career.emply.com/ad/deltid-genbrugsvejleder-til-genbrugspladsen-i-mariager/r6c3iv/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5905901

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet