11 organisationer har fået del i 1 mio. kr. til deres projekt om demokrati og uddannelse i Region Nordjylland. Pengene kommer fra LB Foreningen, som hvert år uddeler 1 mio. kr. til lokale og regionale projekter. Der blev i gennemsnit uddelt over 90.000 kr. per projekt. Det største beløb var på 195.000 kr. og det mindste på 30.000 kr.
Skoleskak som matematik, dialogmøder om demokrati, børnedemokrater og grundlovsfester var nogle af de 11 projekter, der blev tilgodeset, da LB Foreningens lokale uddelingsråd i Region Nordjylland valgte de konkrete aktiviteter, der skulle støttes i årets uddeling.
”Det har været en fornøjelse at se hvordan civilsamfund, skoler og uddannelsesinstitutioner har budt ind med projekter, der kan være med til at løfte dialogen om demokratiet og give nogle flere og spændende perspektiver på udviklingen af undervisningen rundt om i Nordjylland. Vi glæder os meget til at se det hele blive foldet ud, ” siger Brian Fjeldraad Johansen, delegeret i LB Foreningen og del af uddelingsrådet i Region Nordjylland.
Den største donation var på 195.00 kr. til ALABU Bolig i Aalborg og deres arbejde med at skabe børnevenlig bydel i Aalborg Øst med frivillige børne- og ungedemokrater og den mindste var til et grundlovsarrangement på Sortebakkeskolen i Nørager som får 30.000 kr. til en dag med taler, musik, fællessang, skuespil og boder.
Der blev bl.a. også midler til Aalborg Slots Teater, som fik 50.000 kr. til stykket VALGET og 4 dialogmøder på ungdomsuddannelser i det nordjyske, samt til Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, som fik 67.317 kr. kr. til en naturfagsweekend for udskolingselever i Nordjylland 2025.
De valgte projekter i Region Nordjylland er: