Pædagoger til afdeling Skovbo, Tilbuddet for Autismespektrumforstyrrelser - Sødisbakke

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at videreudvikle et specialiseret botilbud for mennesker med udviklingshandicap og autisme?

Så ring til en af vores afdelingsledere og book en samtale
.

Vi søger lige nu et antal pædagoger, som er motiverede for at deltage i den faglige udvikling af Tilbuddet for Autismespektrumforstyrrelser. Vi hjælper, understøtter og prioriterer trivsel for beboerne i tilbuddet, og tror på at faglig indsigt og omsætning, sammen med et kærligt og systemisk menneskesyn, skaber den bedste hverdag og trivsel for såvel beboere som medarbejdere.

Ved Autismespektrumforstyrrelser – Sødisbakke udvikler, planlægger, implementerer og omsætter vi pædagogiske indsatser for borgere med komplekse udfordringer inden for Autisme, udviklingshandicap samt andre komorbide diagnoser. Som pædagog ved Skovbo er du med i alle dele af indsatsen, og har med din faglighed indgående indflydelse på beboernes trivsel og udvikling.
  
Hvad forventer vi af dig:
- Du skal have lyst til at indgå aktivt i et fagligt miljø og besidde et højt fagligt refleksionsniveau. Vi forventer at du har lyst til at videreudvikle dine pædagogiske kompetencer sammen med dine kollegaer. Vi ved meget om mennesker og om menneskers udvikling, vi omsætter vores teori til praksis og vil udvikle os til at blive endnu bedre.
- Du har en ressourceorienteret og anerkendende tilgang. Vi tror på at mennesker trives bedst, lykkes bedst og udvikler sig bedst i positive relationer. Det opnår vi ved at have en ressourceorienteret tilgang i et anerkendende miljø.
- Du kender til at arbejde med og i strukturer, og anser det som et vigtigt redskab i den individtilpassede indsats. Du kan være strukturbærer. Du kan tænke kreativt i opgaveløsningen, og forstå mennesker, der tænker og sanser anderledes.
- Du kan formulere dig på skrift og i tale og se dette som en naturlig del af det pædagogiske arbejde. På Skovbo arbejder vi med beboernes udvikling, vi arbejder med at gøre teori til praksis og praksis til teori. Vi er mange mennesker om de samme mål og det er derfor nødvendigt, at vi kan dokumentere og skriftliggøre vores arbejde på en korrekt og anvendelig facon.
-Du er indstillet på at udvikle dig gennem sparring med kollegaer og leder, samt ved deltagelse i coaching.

Hvad kan vi tilbyde dig:
- Opkvalificering, og introduktion til arbejdet på afdelingen, herunder det faglige pædagogiske grundlag, medicin og grundig introduktion til beboerne på afdelingen.
- En mentor der hjælper med at sikre den rette introduktion til afdelingen.
- Mulighed for at udvikle dig indenfor et fagligt speciale.
- En arbejdsplads, hvor kommunikationen mellem beboere og medarbejdere, samt medarbejderne imellem vægtes højt.
- Et miljø, hvor der vægtes en høj grad af faglighed.
- En arbejdsplads, hvor samarbejdet med både interne og eksterne samarbejdspartnere vægtes højt.
- Faste team- og personalemøder, samt relevant uddannelse, kurser, temadage og faglig supervision.
 
Arbejdstiden er skiftende mellem dag- og aftentjenester, samt arbejde hver anden weekend. 

Stillingerne søges besat snarest muligt.

Der tilbydes løn i henhold til gældende overenskomst.

Vil du høre mere om stillingerne kan du kontakte:

Afdelingsleder Emil Blak Olesen på tlf. 29 79 48 24,
Afdelingsleder Rebekka Huus Rasmussen på tlf. 24 91 82 29
Afdelingsleder Jesper Præst-Riemenschneider på tlf. 20 59 75 81.

Eller skriftligt via www.rn.dk

Du kan også besøge institutionens hjemmeside på www.sodisbakke.rn.dk hvor du også kan se filmen ”I kærlige hænder” eller høre vores podcasts ”Specialpædagogiske eftertanker”
______________________________________________________________________________________________ 


Om Sødisbakke
Sødisbakke er en paraplyorganisation for fem botilbud og et aktivitets- og samværstilbud og er Region Nordjyllands specialenhed for Voksne med Udviklingshandicap. Vores pædagogik bygger på et systemisk menneskesyn med Gentle Teaching som overordnet metode og vi har fokus på kompetenceskabende miljøer, faglige netværk samt musik og kultur. På Sødisbakke arbejder vi målrettet med at fremme nærvær og forebygge fravær.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Mariagerfjord Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Havndalvej 7-9, 9550 Mariager

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5942373

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet