BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at blive en del af en social og udviklende arbejdsplads, hvor vi har fokus på at bringe vores fagligheder i spil og sammen understøtte god trivsel, læring og udvikling for kommunens børn og unge? Så har vi et spændende job til dig!
PPR Mariagerfjord Kommune søger en ny logopæd/sprog- og læsekonsulent 37 timer/uge med ansættelse pr 01. juni 2024. Er du under uddannelse og i gang med sidste del, eksempelvis dit speciale, hører vi også gerne fra dig.
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Mariagerfjord Kommune er organiseret i både mono- og tværfaglige teams. Vores kerneopgave er, i samarbejde med dagtilbud og skoler, at bidrage til at alle børn og unge får mulighed for at lære, trives og udvikle sig, samt at opleve sig som en del af meningsfulde fællesskaber. Vi arbejder med et stort fokus på at bringe vores faglighed i spil for at bidrage til skabelsen af stærke børne- og ungefællesskaber. I vores opgaveløsning tager vi afsæt i en systemisk tilgang, hvor mennesker skal forstås i sammenhæng med de kontekster og relationer, de indgår i. Den systemiske tilgang er afspejlet i Mariagerfjord Kommunes Fælles Pædagogiske Fundament, som vi sammen med dagtilbud og skoler, tager afsæt i.
Vi har i PPR Mariagerfjord et fortløbende fokus på at reflektere over vores praksis og at udvikle den. Du skal – sammen med dine fremtidige kollegaer – turde at sætte din egen og andres faglighed under lup. Vi er af den indstilling, at hvis vi samler vores viden og udfordrer hinanden, kan vi sammen nå frem til de mest optimale løsninger. Dine refleksioner og handlinger vil dermed spille en central rolle i forhold til, hvordan opgaverne løses. Vi anskuer vores organisation som noget, vi skaber sammen. En effektiv løsning af kerneopgaven og et godt arbejdsmiljø kan ikke skabes af nogen alene, heller ikke ledelsen. Vi skal derfor, hver dag, konstituere den organisation og kultur, der løser kerneopgaven bedst. Vi vægter b.la. organisatorisk medlemskab og professionel kapital og forventer, at du har øje for det kontekstuelle og relationelle.
Som sprog- og læsekonsulent kommer du til at indgå i løsningen af en række opgaver inden for det traditionelle logopædiske arbejde på 0-18 års området. Vores tidlige og tværgående indsats, retter sig ud over individniveau også mod gruppe- og organisationsniveau. Vi arbejder b.la. forebyggende med oplæg for personale og forældre og med gruppeorienterede indsatser i institutionernes praksis, hvor videndeling og mesterlære er en del af samarbejdet med personale og forældre. Vi er optagede af at styrke overgangen mellem dagtilbud og skole og understøtte igangværende og nye logopædiske indsatser. En stor del af din opgaveløsning vil rette sig mod skoleområdet, hvor du vil indgå i tæt samarbejde med b.la. skolernes læsevejledere.
Det vil derfor være en fordel, at du har læst modulet Skriftsproglige vanskeligheder i relation til dysleksi og har erfaringer fra skoleområdet. Desuden vægter vi, at du generelt har blik for det pædagogiske/didaktiske arbejde og er almen- og specialpædagogisk tænkende og analyserende.
Udover dine logopædfaglige kompetencer forventer vi, at du er positiv, imødekommende, ambitiøs og fagligt nysgerrig ligesom os. Du vil indgå i en faggruppe af dygtige talehørekonsulenter og sprogpædagoger, hvor vi sammen reflekterer og udvikler i praksis. Dine refleksioner og handlinger vil dermed spille en rolle i forhold til, hvordan fremtidens audiologopædiske arbejde vil se ud i Mariagerfjord Kommune. Når du starter, sætter vi rammerne for et godt introforløb således, du føler dig klædt på til de kommende mange nye spændende opgaver.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
PPR har kontor på rådhuset i Mariager. En stor del af arbejdet foregår dog ude i institutioner og på skoler, hvorfor det er nødvendigt, at du har bil til rådighed.
Der indhentes straffe- og børneattest samt reference, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Hvis du vil vide mere
Henvendelse kan ske til afdelingsleder Sandra O´Brien Kirk tlf. 23432481, afdelingsleder Liv Molly Bo Christensen, tlf. 21677988 eller TR for talehørekonsulenterne, Jane Holm Mogensen, tlf. 23344553.
Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.
Stillingen ønskes besat pr. 01.06.2024.
Der er ansøgningsfrist til stillingen onsdag d. 17.04.2024.
Der indkaldes til samtaler fredag d. 19.04.24. Ansættelsessamtaler afholdes i Hobro, tirsdag d. 23.04.24 i tidsrummet 08:30-13:00 på Rådhuset, Korsgade 2, 9500 Hobro
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Mariagerfjord Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Mariagerfjord Kommune, Fjordgade 5, 9550 Mariager
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6017785