Spritbilist i besiddelse af hash

dato

En bilist blev anholdt sent lørdag aften efter, at han var blevet standset af politiet i krydset mellem Storegade og Niels Madsens Vej i Assens i Mariager.

Manden virkede påvirket, hvorfor han blev testet for alkoholpåvirkning. Testen viste, at betjentens fornemmelse var ganske rigtig. Bilisten var nemlig påvirket af alkohol over den tilladte grænse.

Han blev derefter visiteret, og bilen blev ransaget af politiet. I passagersiden af bilen fandt politiet en pose med to gram hash, hvorfor han blev sigtet for spirituskørsel og besiddelse af euforiserende stoffer. 

Kilde: Nordjyllands Politi