Støt dygtige ledere med effektiv økonomistyring og budgettering i Mariagerfjord Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hvis du har sans for økonomi, evner at omsætte teori til praksis og støtte ledere i at træffe velinformerede beslutninger samt har lyst til at arbejde i en politisk ledet organisation, så er det måske lige dig, vi søger. 

På ældre- og omsorgsområdet i Mariagerfjord Kommune er det besluttet, at lederne skal have det økonomiske ansvar over egne teams. I den forbindelse opretter vi en ny stilling som praksisorienteret økonomikonsulent i Sekretariatet for Social, Sundhed og Omsorg, der skal støtte vores dygtige ledere med effektiv budget- og ressourcestyring. 

Om jobbet

Du vil blive ansvarlig for at sætte dig grundigt ind i budgetter, takster og økonomiprincipper på vores område. Dette inkluderer at analysere og forstå komplekse økonomiske sammenhænge.

Du omsætter din store viden omkring økonomistyring og budgetter til praksisnær viden og understøtter ledere på social-, sundheds- og ældreområdet. Du er optaget af at gøre hverdagen nemmere for ledere og chefer gennem din indsats med at skabe gennemskuelighed og kompleksitetsreducere økonomistyringsopgaven.

Konkret skal du

  • understøtte ledere i at arbejde insisterende og oplyst med budget- og ressourcestyring
  • anvende økonomistyringsmæssige værktøjer i samarbejdet med ledere for at kompleksitetsreducere økonomitallenes til tider komplicerede verden
  • være tovholder og samarbejdspartner ift. at understøtte chefgruppen i Social, Sundhed og Omsorg i at efterleve princippet om, at ”budgetter er ikke vejledende – det er noget, vi overholder”
  • bidrage med værktøjsunderstøttelse af en sund økonomistyring. Det kan for eksempel være gennem udarbejdelse af handleplaner, bemandingsprofiler og afløserskemaer
  • understøtte chefgruppen i Social, Sundhed og Omsorg med at udarbejde beskrivelser i forbindelse med budgetproces, analyser, scenariebeskrivelser mm. 
  • afholde månedlig opfølgning med lederne efter budgetopfølgninger for at understøtte lederne i at træffe kvalificerede og rettidige beslutninger på økonomiområdet

Vi tilbyder

Du bliver ansat i Sekretariatet for Social, Sundhed og Omsorg. Sekretariatets primære rolle er at udøve ledelsesunderstøttelse af fagchefer og direktør samt betjening af politisk udvalg på Social, Sundheds- og Omsorgsområdet. Derudover understøtter vi også med konsulentbistand i de enkelte fagenheder decentralt. Du vil primært komme til at løse opgaver indenfor Ældre og Omsorg, men vil også skulle bidrage på tværs af sekretariatets områder. 

I Mariagerfjord Kommune er vi tæt på den øverste administrative og politiske ledelse, og der er ikke langt fra beslutning til handling. Vi har høje ambitioner, og lægger vægt på faglige fællesskaber og et godt og fleksibelt arbejdsmiljø. Vi prioriterer at skabe en god arbejdsplads sammen, og vi vægter trivsel højt samtidig med, at vi er kendt for høj kvalitet i opgaveløsningen. 

Du vil indgå i et løsningsorienteret og konstruktivt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere. Her er højt til loftet, plads til faglig sparring og et godt grin. Vi er en fleksibel arbejdsplads og forventer, at du ved behov er indstillet på at deltage i møder, der ligger uden for normal dagsarbejdstid.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant uddannelse eller solid erfaring inden for økonomistyring, f.eks. kontoruddannelse, Cand. Merc., Finansøkonom, Administrationsbachelor eller lignende
  • har stærke kompetencer i Excel og erfaring med at arbejde med styringsdata i en LIS-løsning
  • er en dygtig kommunikator, der formår at formidle komplekse budskaber på en forståelig og praksisnær måde
  • har indsigt i økonomistyring i en driftsorienteret organisation - erfaring med KMD Opus vil være en fordel
  • er god til at opbygge relationer og skabe tryghed i samarbejdet med ledere og chefer
  • er fleksibel, omstillingsparat og kan arbejde både selvstændigt og i teams.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation. Som udgangspunkt er der tale om en stilling på 37 timer, men vi er åbne for dine eventuelle ønsker til timetal. 

Din primære arbejdsplads vil være på Mariager rådhus, men der må forventes en del kørsel i hele kommunen. Det vil derfor være nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort.

For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt – og senest pr. 1. august 2024.

Der er ansøgningsfrist til stillingen den 19. juni 2024. Vi forventer at holde ansættelsessamtale den 24. juni 2024.

Vil du vide mere?
Kontakt sekretariatsleder Jonas Birk Lunen på 29443836 hvis du har spørgsmål til stillingen.

Du kan også lære mere om kommunen via www.mariagerfjord.dk

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Mariagerfjord Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Mariagerfjord Kommune, Fjordgade 5, 9550 Mariager

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6058647

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet