Struktureret pædagogisk personale søges til skærmet tilbud

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi er på jagt efter dig, der har erfaring med borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, der samtidig kan have en behandlingsdom.

Du skal indgå i vores nyoprettet vikarteam til et etableret bo – og aktivitetstilbud, hvor den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen fordelt på morgen og aftenvagter i hverdage og weekender. Nattevagter kan forekomme. Arbejdspladsen ligger i Mariager kommune.

Beboerne er voksne, der alle har behov for et særligt tilrettelagt og skærmet tilbud. Derudover har beboerne:

  • Betydelige psykiatriske problemstillinger og/eller personlighedsforstyrrelser

  • Adfærdsforstyrrelser

  • Karakterafvigelser

  • Udadreagerende, selvskadende eller grænseoverskridende adfærd

  • Brug for verbalt eller fysisk støtte i personlige hygiejnesituationer

 

Nogle af borgerne vil gennem en målrettet pædagogisk indsats kunne stabiliseres, så de på sigt vil kunne indgå i et mindre indgribende tilbud, hvilket bliver omdrejningspunktet i dit daglige arbejde.

 

Om arbejdet

Den primære opgave i tilbuddet er samvær med beboerne og hjælpe med daglige gøremål, deltage i aktiviteter og opnå afslapning/hvile med beboerne. Alle beboere på tilbuddet er normeret 1:1, hvilket gør, at du vil være sammen med en beboer det meste af døgnets vågne timer.

 

Konkret vil dine arbejdsopgaver bl.a. være:

  • Verbalt eller fysisk guidning støtte til dagligdagens gøremål: personlig hygiejne, madlavning, vasketøj, handleture, tage til læge, at spille spil etc.

  • Lægge et dagsprogram sammen med borgeren og sætte et visuelt piktogram op for dagen

  • Ledsage borgeren til beskæftigelsestilbud

  • Finde på aktiviteter og deltage sammen med beboeren i aktiviteterne

  • Dokumentationsarbejde

  • Støtte beboeren i relationen til pårørende

  • Praktiske opgaver i botilbuddet

 

Du kommer til at arbejde selvstændigt, fordi du er 1:1 med en af beboerne. Du vil have kollegaer omkring dig både i fællesarealerne og i nærheden, som er sammen med de andre beboere på afdelingen. Der er fælles overlap, hvor hvert vagtlag har overlevering omkring hver beboer. Fordelingen af beboere og personale sker også i overlap. Derudover er der summemøder med faglig sparring og refleksion, hvis det er muligt, på vagten.

Om dig

Vi forventer, at du har socialpædagogisk erfaring fra lignende botilbud. Derudover er det er en fordel, men ikke et krav, hvis du er uddannet pædagog, pædagogisk assistent, ergoterapeut eller lignende.

Vi lægger vægt på, at du:

  • kan arbejde selvstændigt, er løsningsorienteret og målrettet 

  • kan identificere behov og bidrage til at beboeren får udnyttet sine kompetencer bedst muligt  

  • kan udvikle og optimere effektive arbejdsgange 

  • kan videns dele og dokumentere dit arbejde 

  • Ikke er bange for at spørge dine kollegaer, der også er på arbejde til råds

 

Om os

Du bliver ansat gennem Udviklingsbasen, der står for vagttildeling og løn. Udviklingsbasen er et pædagogisk vikarbureau, der siden 2016 har leveret vikar- og projektydelser til det specialiserede socialområde i Jylland og på Fyn. I dag har vi mere end 250 vikarer tilknyttet, som dagligt løser opgaver på institutioner, bosteder, skoler og enkeltmandsprojekter. Via viden, indsigt og bæredygtige pædagogiske kompetencer giver vi borgere trygge rammer i et troværdigt samarbejde. 

Når du er fast tilknyttet vikar hos Udviklingsbasen, er du en del af vores professionelle fællesskab og her er dine udviklingsmuligheder mangeartede. Vi tager hånd om din hverdag og kan blandt andet tilbyde dig kontakt til vores interne Trivselskonsulent, hvor du kan få professionel sparring og hjælp til eventuelle hændelser i hverdagen. Vi har tæt kontakt til vores samarbejdspartnere og deres behov i hverdagen, så sikre en høj kvalitet i det arbejde, vi leverer sammen med dig.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Mariagerfjord Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Udviklingsbasen ApS, Søndergade, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5911295

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet