BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Skanda A/S søger en teknisk projektleder, gerne med erfaring fra tankanlæg, rørentrepriser, procesanlæg og/eller anden relateret baggrund.
Jobbeskrivelse
Som teknisk projektleder på tankanlæg og rørentrepriser, er du en del af projektet fra salg og til overlevering. Mindre projekter gennemføres selvstændigt og større gennemføres i projektteamet. Opgaverne ligger i hele Danmark, hvorfor der må forventes 10-20 rejsedage om året.
Hos Skanda arbejder vi i totalentrepriser, hovedentrepriser og som underentreprenør. Din hverdag vil i høj grad være kendetegnet ved projekter med stor bredde, som kræver, at du kan se det fulde billede, samt at du med sikker hånd samler trådene og følger opgaverne helt til dørs.
Opgaverne vil være defineret inden for følgende områder:
- Opbygning og renovering af tanke, rør, pumpeinstallationer og stålkonstruktioner.
- Planlægning og gennemførelse af projekter op til 15 mio.
- Styring af underentreprenører og -leverandører
- Ledelse af overmontør og montagesjak
- Deltagelse i tilbudsgivning
- Følge on-site aktiviteter
- Kontakt med NOBO og evt. myndigheder
- Gennemgå og evt. udarbejde tekniske tegninger i hhv. 2D/3D
Personlige egenskaber
Du besidder et naturligt drive, som afspejles i dit daglige arbejde og din faglige styrke. Din faglige viden og din evne til at engagere dig skaber respekt omkring dig. Du har øje for detaljerne og som person trives du med udfordringer, hvor du gerne går forrest for at finde den mest optimale løsning.
Du går ikke af vejen for at stille spørgsmål ved ”plejer”.
Du trives af udfordringer, hvor netop din faglige styrke kommer dig til gode.
Du kan kommunikere på alle niveauer og har gode samarbejdsevner både internt og eksternt.
Faglige kvalifikationer
- Gerne håndværksmæssig baggrund, evt. med en overbygning som maskintekniker, produktions teknolog, maskinmester e.l.
- Du har gerne flere års erfaring indenfor rør og tankanlæg
- Du har kendskab til svejsning og teknisk dokumentation
- Du er en god ”købmand”
- Du er god til at kommunikere på dansk og engelsk
- Du er effektiv bruger af programmer som Microsoft Office og forstår at udnytte programmernes funktioner.
- Du er evt. bruger af tegneprogrammet Autocad 2D, SolidWorks 3D ellers lignende.
- Vores værdier er dine værdier. Vores projekter stiller store krav til tid, præcision og kvalitet, og netop disse værdier udgør det bærende fundament i vores hverdag. Du skal kunne spejle dig i vores kompromisløse holdning til kundetilfredshed, kvalitetsbevidsthed og ordholdenhed.
Lønniveau og starttidspunkt
- Løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer.
- Starttidspunkt gerne august/september
- Ansættelses- og arbejdssted på Daniavej 35, 9550 Mariager
Om Skanda A/S
Skanda A/S er en moderne smede- og ingeniørvirksomhed, der har speciale i opgaver på tank- eller procesanlæg, samt opbygning af stålkonstruktioner og rørsystemer. Ligeledes har Skanda A/S speciale i flytning af konstruktioner, som tanke og siloanlæg.
Virksomheden har i dag ca. 50 ansatte som servicerer kunder i hele landet med udgangspunkt fra hovedkontoret i Dania (Mariager)og afdelingen på Prøvestenen (København). Skanda A/S servicerer kunder i både ind- og udland.
For yderligere information se www.Skanda.dk
Lyder det som noget for dig?
Send en skriftlig ansøgning med relevante bilag til:
alex@skanda.dk
Ansøgningsfrist 23. juli 2023 og samtaler afholdes i uge 31.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Alex Andreasen, tel. 60 63 74 68
Vi ser frem til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Mariagerfjord Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SKANDA A/S, Daniavej, 9550 Mariager
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: alex@skanda.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862669