Tjenestetidsplanlægger afdeling Kuben, Autismespektrumforstyrrelser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kuben søger en ny tjenestetidsplanlægger, der har lyst til at arbejde med kontinuitet og sammenhæng i et bredt tværfagligt arbejdsmiljø, hvor din opgave bliver at lave de bedste forudsætninger for dine kollegaer, således tjenestetidsplanen altid er opdateret og det er forudsigeligt og tydeligt for dine kollegaer, hvornår de skal arbejde, på kursus eller andet.

Om jobbet
Som tjenestetidsplanlægger vil du få et kontor på Kuben, hvor du kommer til at sidde sammen med den pædagogiske koordinator. Din primære arbejdsopgave vil være tjenestetidsplanen, hvor du arbejder dedikeret og struktureret. Der vil også forekomme andre administrative opgaver, såsom at lave arbejdsplan for nyansatte, planlægge med kursus, teams møder, personalemøder, onboarding program mv.

Du vil blive en stor medspiller i personalegruppen, og det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv i, og være en del af, et botilbud med en spændende målgruppe samt en dedikeret personalegruppe.

Om dig
Kuben ønsker, at du har personlige kompetencer til at indgå i et fællesskab, hvor du kan være med til at påvirke arbejdsmiljøet og kulturen i en positiv retning. Du trives med at arbejde struktureret og motiveres af at systemerne passer.

Erfaring med tjenestetidsplanlægning og arbejdstidsregler er en fordel, men ikke en nødvendighed hvis dine personlige egenskaber og bagvedlæggende administrative faglighed er understøttende for opgaven. Vi investerer gerne i din faglige udvikling og sikrer oplæring i tjenestetidsplanlægningsværktøjet (Optima). Endvidere bliver du en del af et netværk med tjenestetidsplanlæggere fra områdets andre tilbud.

Vi tilbyder
Kuben tilbyder et spændende og udfordrende job i en afdeling, hvor der er medindflydelse og en høj grad af faglighed. Du får dygtige kollegaer at sparre med, og du vil være omgivet af en ledelse og kollegaer, der brænder for deres arbejdsopgaver. Vi lægger vægt på at have en god og afvekslende hverdag, hvor vi alle tager ansvar og passer godt på hinanden.

Om os
Kuben en del af Området for voksne med udviklingshandicap, Autismespektrumforstyrrelser - Sødisbakke. I afdelingen er der plads til fem beboere i egne lejligheder. Aktuelt planlægges der med en normering med fem medarbejdere i dag- og aftentimerne samt to medarbejdere i nattetimerne. 

Vil du vide mere
Kan du gå ind på Sødisbakke hjemmeside: www.sødisbakke.dk

Du er også velkommen til at kontakte afdelingsleder for Kuben, Penille Schuster på mobil nr.: 30524855 eller på: penille.schuster@rn.dk.

Det praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Arbejdsstedet er Kuben, Havndalvej 7A, 9550 Mariager.

Arbejdstid er på 30 timer pr. uge fordelt i dagtimerne mandag til fredag.

Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.

Ansøgningsfristen er den 30-06-23.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.

Om Sødisbakke
Sødisbakke er et af Danmarks førende specialtilbud for voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Sødisbakke har ca. 130 beboere og ca. 650 medarbejdere fordelt på fire pædagogiske tilbud, med i alt 10 pædagogiske afdelinger, et aktivitets- og samværstilbud samt flere forskellige serviceafdelinger. Sødisbakke har stor succes med at udvikle nye tilbud til borgere fra hele landet og er nytænkende i forhold til pædagogiske metoder og løsninger i samarbejde med kommunerne. Vi er dertil også en stor leverandør af viden samt pædagogiske metoder til Socialstyrelsen (VISO) inden for vores felt. 
 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Mariagerfjord Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Havndalvej 7-9, 9550 Mariager

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=42d74fb1-2eb1-4565-a35e-486b31a4f00a

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845849

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet